WENDY MCNEIL

  • Start dato:
    25. september 2020
  • Tidspunkt:
    20:00
  • Hjemmeside:
  • Sted:
    Ny Ridehus, Grønnegades Kaserne Kulturhus, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Oplev den canadiske singer-songwriter Wendy McNeill i Danmark. Hun er aktuel med albummet Hunger Made You Brave som er udgivet på det svenske pladeselskab Startracks og her har hun følgeskab af Andreas Nordell på kontrabas og Erik Nilsson på percussion.

Wendy McNeill kommer oprindeligt fra de canadiske prærier og sangene kredser om hendes kærlighed til de åbne vidder, der hvor der er højt til himlen – og om den længsel det kan generere. Sangene er båret af historier om skæve eksistenser, myter om besjælede dyr og et folk-noir lydunivers bestående af inciterende loopet vokal, harmonika og guitar.

Wendy McNeill har udgivet 7 albums og turneret i Canada, Brasilien, Spanien, Sverige, Tyskland og Schweiz. I Danmark har hun spillet support for Under Byen på deres turné i 2006 og siden er det blevet til et enkelt besøg i Danmark på Kulturværftet i Helsingør, 2018.

Koncerten er en del af EN til 10 sæson 2020-2021.

Praktisk info

Se pris og køb billetter her.