Udstilling med Kasper Købke

  • Start dato:
    22. februar 2020
  • Slut dato:
    29. marts 2020
  • Tidspunkt:
    13:00 - 17:00
  • Sted:
    Næstved Kunstforening, Sct. Peders Kirkeplads 14 C., 4700 Næstved

Kasper Købke skaber med sin fotorealistiske blyantsstreg visuelle fortællinger. Købkes udgangspunkt for alle sine værker er altid en historie, han ønsker at formidle. Det kan være en lille historie, det kan være en stor historie, det kan være en fiktiv historie – eller det kan være en rigtig historie, fra det virkelige liv, fortalt gennem Købkes minutiøse streg.

Købkes værker opstår altid, ved at der dannes et ord, en sætning eller et tema i hovedet på ham – og ud fra den skaber han sin visuelle historiefortælling. Som Købke siger: ”Havde jeg været forfatter, havde jeg skrevet mine historier – men nu er jeg billedkunstner, så derfor tegner jeg mine historier”.

I Næstved Kunstforening vil I kunne møde mange af Købkes visuelle og yderst detaljerige historiefortællinger – store som små. Værkerne strækker sig over hele Købkes kunstneriske virke. Et virke, som Købke har udøvet professionelt siden 2007.

I 2010 blev Købke kåret til Årets KunstTalent i Danmark – og han har siden hen modtaget Klods Hans Prisen 2016 og H.C. Andersen Prisen 2017 for sit dybdegående visuelle arbejde med at formidle H.C. Andersens liv, virke og samtid gennem 14 af Andersens verdensberømte eventyr. Et arbejde, hvor Købke tilmed tegnede i 5.000 timer på 13 måneder. For Købke overlader ikke noget til tilfældighederne i sine værker – og det vil I ved selvsyn også kunne opleve i Næstved Kunstforenings Købkeudstilling.

Praktisk info

Pris: 25 kr. for ikkemedlemmer.