Tophemmeligt! – utrolige episoder fra to verdenskrige 6 foredrag

  • Start dato:
    25. september 2019
  • Slut dato:
    18. december 2019
  • Tidspunkt:
    18:30 - 21:00
  • Hjemmeside:
  • Sted:
    Grønnegade Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Tophemmeligt! – utrolige episoder fra to verdenskrige

Gennem 6 nye onsdags-foredrag fremdrager vi eksempler på, hvorledes virkeligheden gang på gang overgår fantasien. Efterhånden som historie-forskningen får adgang til klassificerede arkivalier får vi et indblik i verdenskrigenes tophemmelige planer og projekter.

(1) 25. september 2019: Ubådsvåbnet går i krig

Da den 1. Verdenskrig brød ud i august 1914 var ubåden en ganske ny ting, som mange flådeofficerer betragtede med skepsis og foragt. Ganske vist havde man siden 1700-tallet eksperimenteret med undervandsbåde til krigsbrug, men de mange tekniske vanskeligheder og diskussionen om dens rette anvendelse var det fremherskende. Først med en effektiv (elektrisk) motor, der kunne drive ubåden, når den var neddykket, og batterier der kunne forsyne den med strøm, kunne ubåden opnå en rimelig fart i neddykket tilstand.
Opfindelsen af en torpedo, der kunne sætte en ubåd i stand til at torpedere fjendtlige skibe, selvom den var neddykket, ændrede afgørende på ubåden som våben. Vi følger den afgørende teknologiske udvikling og de episoder, hvor ubådsvåbnet viste sin betydning – og farlighed. En neddykket ubåde kunne stadig bevæge sig stort set ubemærket til og fra sit mål, hvad enten det gjaldt at sænke et fjendtligt skib eller udlægge søminer i fjendtligt farvand. Et nyt våbenkapløb blev snart resultatet…

(2) 9. oktober 2019: En gummislange – en milesten i den strategiske bombning?

Små detaljer er ofte helt afgørende for den teknologiske udvikling, og under den 1. verdenskrig begyndte tyskerne at anvende zeppeliner til observation og luftbombardementer, men inden krigen var afsluttet havde man også fået konstrueret kæmpefly med mange motorer og stor løfteevne. Et af de mange problemer, der skulle løses var muligheden for at gå op i stor højde, så bombemaskinerne ikke blev ramt af spærreballoner, antiluftskyts og angribende jagerfly. Flyvning i stor højde er ikke kun en kold omgang, der er også stor fare for iltmangel og piloter der bliver bevidstløse. Kunne et stykke gummislange være en løsning?

(3) 23. oktober 2019: Døden på larvefødder – en omstændelig affære

Kampvogne blev brugt første gang i Somme-slaget 1916, men led fra begyndelsen under tekniske vanskeligheder og langsommelighed. Problemerne blev efterhånden løst, men kampvognene var fortsat langsomme og deres rækkevidde var begrænset. Kampvognen blev derfor ikke det afgørende våben i skyttegravskrigen, men udviklede sig voldsomt op til og under den 2. Verdenskrig.
Vi ser på sammenhængen mellem pansring, vægt, bevæbning og mobilitet. Årsagerne til deres fremkomst og udviklingen i Frankrig, England og Tyskland.

(4) 6. november 2019: I krigens malstrøm – danskere i den russiske borgerkrig 1917-20

Danmark havde længe haft økonomiske interesser i Rusland, og i forbindelse med Røde Kors kom vi til at spille en international rolle under og efter den 1. Verdenskrig.
Vi følger nogle af de danskere, der på forskellig vis var involveret i begivenhederne, og ser nærmere på en ung dansk mand, William Axel Sliben, der bl.a. arbejdede for
krigsfangehjælpen med evakueringer af de sønderjyske krigsfanger. Han afrejste d. 6. maj 1917 fra Havnegade i København mod Malmø, og fortsatte rejsen med tog gennem Sverige og Finland over grænseovergangen Haparanda og Tornio mod Petrograd. Kampen mellem de Røde og de Hvide gjorde situationen vanskelig, og i juni 1919 blev personalet i Dansk Røde Kors i Petrograd sendt i Lubjankafængslet i Moskva. Derefter måtte Dansk Røde Kors afslutte sit arbejde, og i juli måtte man evakuere sine løsladte medarbejdere. Andre var mindre heldige, og vi hører blandt andet om familien v. Schalburgs skæbne.

(5) 20. november 2019: Tyske koder i de to verdenskrige – og kodebrydningens dilemma.

En meddelelse afsendt i koder er karakteriseret ved, at koder erstatter hele ord eller sætninger. I både krig og fred benyttes kodesprog, og især ved krise og krig øges aktiviterne voldsomt. Vi ser nærmere på tyske koder fra de to verdenskrig, og de tiltag der blev gjort for at “knække koderne” og forstå indholdet af meddelelserne. Historien om den tyske kodemaskine “Egnima” og puslespillet med at gøre de kodede meddelelser læsbare foregik nemlig også andre steder, end i Bletchly Park. Endelig ser vi på kodebrydningens dilemma, når man skal beslutte, hvorledes man vil bruge de tophemmelige oplysninger!

(6) 18. december 2019: Willi Münzenberg – en komintern-agent?

‘Den røde millionær’ eller ‘Moskvas hemmelige propaganda-zar i Vesten’ var nogle af de titler den vestlige presse klistrede på Münzenberg, da han i mellemkrigstidens Tyskland stod i spidsen for et stort og indflydelsesrigt kommunistisk medieimperium med bl.a. blad- og forlagsvirksomhed, filmproduktion og distribution af russiske film.
Politisk blev han rigsdagsmedlem for Tysklands Kommunistiske Parti (KPD), og var medstifter af frontorganisationen ‘Ligaen mod imperialisme og for national uafhængighed’.
Willi Münzenberg besøgte i maj 1917 København, og mødte Socialdemokratisk Ungdomsforbunds redaktør, Sigvald Hellberg og Ungdomsforbundets formand Ernst Christiansen. Under Den 1. Verdenskrig var han leder af Ungdomsinternationalen, der var den stærkeste kraft i anti-krigsbevægelsen. Han kaldte det en frontorganisation, en organisation som over for offentligheden fremstod upolitisk eller tværpolitisk, idet organisationen angiveligt arbejdede for at fremme en idé eller et mål, der kunne vinde sympati i brede dele af befolkningen, f.eks. verdensfredens bevarelse. Det store spørgsmål skulle blive om det virkelige mål var at fremme det nye Ruslands interesser?

Der udleveres et udførligt undervisningsmateriale med kildehenvisninger.

Læs mere og tilmeld dig her.