Nikolaj og Piloterne

  • Start dato:
    8. februar 2020
  • Tidspunkt:
    20:00 - 22:00
  • Sted:
    Glumsø biograf og kulturhus, Østergade 16, 4171 Glumsø

Nikolaj & Piloterne byder på ligefremme, iørefaldende, dansksprogede og delvist selvbiografiske sange med et strejf af melankoli og om den gådefulde relation mellem mand og kvinde som et hovedtema. Som fra begyndelsen er det musikalske centrum Nikolaj Christensens intenst-rustne røst, omgivet af piloternes instrumentale bund.

I 2019 kan Nikolaj & Piloterne fejre 30 års jubilæum. Nikolaj Christensens debut Album “Piloter” høstede anmelderroser, solgte i stakkevis, og gjorde ham til et kendt og respekteret navn blandt både musiknørder og teenagefans – ikke mindst på grund af sangen ‘Ridderen af kærligheden’. I 1990 blev gennembruddet cementeret, da han fik prisen som bedste nye navn ved Dansk Grammy.

Piloterne er denne aften: Dennis Flacheberg på guitar.