Næstveds middelalderlige kirker, klostre og hospitaler – 8 foredrag v/Palle Birk

  • Start dato:
    4. september 2019
  • Slut dato:
    11. december 2019
  • Tidspunkt:
    19:00 - 21:00
  • Hjemmeside:
  • Sted:
    Biblioteket på Kvægtorvet, 4700 Næstved

Næstved Sct. Peders Kirke – Onsdag d. 4. september 2019 kl. 19-21
Kirken tilhørte Bodilslægten og indgik som et vigtigt led i dennes gaver af jordegods og institutioner, da slægten stiftede Skovkloster i 1135. Kirken er altså ældre end 1135 og har sandsynligvis forgængere i træ, som dog endnu ikke er fundet. Vi har fra 1200-årene en bogillustration, som viser den tidligmiddelalderlige stenkirke med skib, kor, apsis og to tårne. Foredraget følger kirkens udvikling fra den tidlige totårnskirke i kalksten over den romanske korskirke i kalk og tegl til den gotiske treskibede katedrallignende kirke i ren tegl.

En af kirkens herligheder er den eneste bevarede prælatstol i det nuværende Danmark. Kirken var i spil som ny domkirke i 1920’erne, men tabte til Helsingør. I dag er Sct. Peders Kirke et fornemt monument over gotikken i Danmark. Samtidig rummer kirken det ældste stående murværk i Næstved.

Næstved Sct. Mortens Kirke – Onsdag d. 2. oktober 2019 kl. 19-21
Sct. Martins eller Sct. Mortens Kirk, opkaldt efter den hellige Martin af Tours, er tidligere opfattet som en yngre kirke fra 1200-årene, men kan lige så vel tolkes som jævngammel med Sct. Peders Kirke, blot med andre ejere, idet kirkens mure rummer væsentlige dele af en romansk granitstenskirke sandsynligvis fra 1100-årene, som i tur kan have afløst endnu ældre trækirker. Foredraget følger kirkens udvikling op til de dramatiske begivenheder omkring 1850, da byrådet ville nedrive kirken. Heldigvis trådte Kirkeministeriet i karakter, og der fulgte en gennemgribende restaurering, som reddede den smukke kirke med det spændende inventar til vor tid.

Næstved Sct. Peders Kloster, Skovkloster (Herlufsholm) – Onsdag d. 16. oktober 2019 kl. 19-21
Skovkloster blev stiftet i 1135 som et benediktinerkloster for munke. En gammel diskussion går på, om klostret begyndte sit liv inde midt i Næstved – eller om det fra begyndelsen har ligget i skoven nord for Næstved. Medens klosterkirken er ganske velbevaret, så er der af det middelalderlige kloster kun bevaret nederste stokværk af østfløjen med kapitelsal m.m. De øvrige dele blev udskiftet i 1800-årene, men heldigvis eksisterer der grundplaner af de middelalderlige fløje, som viser os, hvordan klostret var indrettet. Til overflod har vi Abbed Jeips Regnskaber fra årene 1467-1481, som kan gøre livet i klostret levende for os. Ved Reformationen blev klostret omdannet til et kongeligt len, og munkene fik lov til at fortsætte deres tilværelse til de døde, nu under ledelse af Århus-bispen Ove Bille som abbed/lensherre. I 1560 overtog Herluf Trolle og Birgitte Gjøe klostret i bytte for Hillerødsholm, nu Frederiksborg Slot. Parret grundlagde i 1565 deres kostskole Herlufsholm, som blev indrettet i Skovklosters middelalderlige klosterrammer.

Næstved Gråbrødrekloster – Franciskanerkloster – Onsdag d. 30. oktober 2019 kl. 19-21
(OBS dette foredrag afholdes på Grønnegade, lokale 117)

Gråbrødreklostret i Næstved blev oprettet omkring 1240 som et tiggermunkekloster under Franciskanerordenen med rod i Frans af Assisis munkeorden fra 1223. klostret blev anlagt på tidligere bebyggede bygrunde midt i den gamle middelalderby. Det udviklede sig til et klassisk anlæg med kirke og tre klosterfløje, som må have stået nogenlunde færdigt o. 1270. gråbrødreklostret blev ramt af reformationsrøret allerede i 1531, da Næstveds pøbel jog munkene ud og plyndrede klostret. Kort efter Reformationen i 1536 skænkede kongen klosterbygningerne som stenbrud for Næstveds befolkning, og den ryddede plads efter kirken og kirkegården blev udlagt til nyt torv, renæssancens gave til Næstved By. Klosterkirken blev udgravet og fjernet i 1957.

Næstved Sortebrødrekloster – Dominikanerkloster – Onsdag d. 13. november 2019 kl. 19-21
Sortebrødreklostret blev anlagt i den sydlige del af Næstved Købstad i midten af 1200-årene. Kirken blev indviet i 1266, viet til Vor Frue. Klostret blev anlagt som tiggermunkekloster under dominikanernes orden. Klostret forsvandt ved reformationen og gik helt i glemmebogen, indtil det blev genfundet i 1990’erne. I dag har vi et ganske godt indblik i klostrets udseende i kraft af en række udgravninger, som har afsløret den store klosterkirke og de tre klosterfløje. Til overflod har vi kendskab til tre gravsten, som oprindelig har ligget i klosterkirkens gulv. Dominikanerne skulle alle være uddannede præster, og det er denne orden af belæste brødre, som paven overdrager arbejdet med inkvisitionen, som i den katolske middelalder sørgede for, at man ikke brændte hekse!

Et par af klostrets fløje blev efter Reformationen omdannet til en herregård Sortebrødregård, som sandsynligvis fik jorderne fra den i 1540 nedlagte Sct. Jørgensgård i Åderup. Kongen solgte den ny enhed, som blev udmatrikuleret fra købstadens jord.

Gavnø Nonnekloster af dominikanerordenen (Elisabethsøstrene og Birgittiner nonnerne i 20. århundrede) – Onsdag d. 27. november 2019 kl. 19-21
Dronning Margrethe 1. stiftede o. 1410 et nonnekloster under dominikanerordenen på grundlag af sit gods på Gavnø ved Næstved. Nonneklosteret skulle egentlig have ligget i Gladsaxe i Skåne, men endte altså ved Næstved på Sjælland. Klosterkirken med spor efter nonnepulpituret er bevaret til i dag som Gavnø Kirke. til gengæld ved vi ikke, hvor meget – om noget – af de øvrige fløje, der måtte være bevaret i herregårdens fløje. Som Skovkloster overlevede Gavnø Kloster længe efter Reformationen, faktisk helt til 1580’erne, men nu organiseret som et len under kongen.

Vi følger ohistorien med omtale af de langt senere nonneklostre i Næstved, dels Elisabethsøstrenes kloster p på og sygehus på Præstøvej, dels Birgittinernonnernes midlertidige ophold sammen med Elisabethsøstrene, før de kunne flytte til Lolland for at deltage i etableringen af det moderne Birgittinerkloster i Maribo.

Sct. Jørgensgården i Åderup – Onsdag d. 04. december 2019 kl. 19 – 21
Allerede i 1261 nævnes leprahospitalet eller Sct. Jørgensgården i landsbyen Åderup uden for Næstved. Hospitalet blev lukket omkring 1540 sammen med alle øvrige spedalskhedshospitaler i Danmark. Lepra eller spedalskhed var nu forsvundet fra landet.

Dr. med. Vilhelm Møller Christensen ville gerne finde et middelalderligt spedalskhedshospital og valgte vort hospital i Åderup. Formålet var at studere knogler i håb om at kunne finde fysiske sygdomsforandringer, som han kunne bruge til tidligt at diagnosticere lepra på samtidige mennesker. Det lykkedes ham at finde hospitalskirken og de gravlagte midt på en gårdsplads i Åderup, og hans projekt lykkedes til fulde. Resultaterne anvendes stadig over hele verden.

Samtidig fik vi et godt indblik i hospitalskirkens indretning, som vi kan kombinere med diverse oplysninger fra skriftlige kilder. Dermed kan vi i dag danne os et godt overblik over Sct. Jørgensgårdens funktion og delvis dens indretning. Statuen af Sct. Jørgen og Dragen, som prydede hospitalskirken, endte senere i Helligåndshuset.

Helligåndshuset i Næstved – Onsdag d. 11. december 2019 kl. 19-21
De fleste danske byer havde i middelalderen et helligåndshus, som tog sig af de fattigste gamle og af hittebørn, med andre ord en aldersintegreret forsorgsinstitution. Nogle af disse huse blev under middelalderen omdannet til helligåndsklostre under Helligåndsordenen, medens de fleste fortsatte som helligåndshuse. Helligåndshuset i Næstved er det eneste bevarede middelalderlige helligåndshus i Danmark, men det rummer spor af, at man forsøgte at omdanne det til kloster i perioden omkring 1510. Helligåndshusene var som katolske institutioner særegne ved, at de beskæftigede både kvinder og mænd under ledelse af en præst. Vi følger husets historie efter Reformationen som sygehus, fattighus, husvildeboliger og endelig som museum fra 1927.

Praktisk info

Se pris og tilmeld dig her.