Kongebryg

Kongebryg er både et bryggeri og et spillested.
Med over 80 årlige live-koncerter har Kongebrygs Brewpub i Næstved markeret sig som Sydsjællands største private spillested.
Kombinationen af Kongebrygs håndbryggede øl, de industrielle omgivelser, et voksent publikum og super musikalske live oplevelser har vist sig at være en så stor en succes, at man i januar 2019 udvidede Brewpubben/spillestedet, så der er plads til over 300 gæster.

Det er især Kongebrygs fredagsbar-koncept med gratis koncerter, der trækker publikum til.
Som noget nyt i 2019 har Kongebryg introduceret lørdags-Live arrangementer, hvor musikstilen vil sætte ild i danseskoene.

Det er også muligt at få en rundvisning i bryggeriet og høre historien om, hvordan det hele startede og hvorfor der er et billede af den tidligere statsminister, Anker Jørgensen på en af Kongebrygs øl.

VIDSTE DU AT…
Kongebryg holder til i industrielle omgivelser, på den tidligere Gardehusar Kaserne. Bygningen var tidligere våbenværksted og øl lageret er placeret i den gamle underjordiske ammunitionsbunker.

Følg os på Facebook

Følg os på Instagram

Så mange oplevelser
har vi på siden lige nu

Husk også byens scener – se eksempelvis…