Jazz Steps i Sct. Jørgens Jazzklub

Sct. Jørgens Jazzklubs 9-års fødselsdag fejres med Jazz Steps Band.
Ungarnske Jazz Steps Band gæstede os første gang i 2016, og nu kommer de igen for at præsentere os for deres repertoire af swingende Dixieland-arrangementer fra 30’erne og 40’erne.
Jazz Steps Bands er sammensat af musikere med 15-20 års erfaring inden for både klassisk musik og jazz. Inspirationen kommer fra Louis Armstrong og Gene Krupa, og bandet spiller evergreens fra swing-æraen på professionelt niveau med en tilsætning af deres helt egne – og meget humoristiske – variationer.
Musikken er præget af iver og entusiasme, og Jazz Steps Band har begejstret publikum på utallige festivaler og i klubber.

Praktisk info

Jazzmenu kr. 125,- kl. 18:30 bestilles på Hotel Vinhuset.

Pris: Medlemmer kr. 150,- ikke medlemmer kr. 200.