Historien om Kim Larsen, Spillestedet Vershuset

  • Start dato:
    20. november 2020
  • Tidspunkt:
    20:00
  • Hjemmeside:
  • Sted:
    Grønnegade 10, 4700 Næstved

En begejstret reaktion efter ét af Steffen Jungersen og Jesper Søeborgs shows:
“I gjorde savnet af “Gavflaben” til gode minder. Vingerne blev spredt med respekt. Det var en herlig aften. . . Tak!”

En anden reaktion:
“Festlig folkelig fællessang …. se det var jo ikke så’en rigtig kedeligt.” (ægte jysk reaktion fra et show i Herning).

“Historien om Kim Larsen” er Jungersens personlige historie(r) om og med dén mand, der er en del af os alle. Suppleret med en række af mesterens sange – leveret af Steffen Jungersen selv og duoens anden halvdel, guitaristen Jesper Søeborg.

Showets baggrund:
“Hvornår kommer din historie om Larsen?”
“Jungersen, skulle du ikke snart … ?”
“Hvorfor har du ikke noget om Kim Larsen i dit talkshow katalog …?”

Disse spørgsmål eller lignende blev Steffen Jungersen stillet gang på gang i et lille år efter Kim Larsens død i 2018. Jungersen insisterede dog på, at der skulle gå en passende tid, før han følte det rigtigt at lave et Kim Larsen show.

Men i efteråret 2019 skete det så. Under overskriften “Historien om en legende … fortalt af en anden legende” tog Steffen Jungersen sine udvalgte nedslag i historien om Kim Larsen ud på landevejen. Fortalt levende og humoristisk.

Historien om Larsen fylder fem årtier, der bød på op- og nedture, enkelte fiaskoer og – nå ja – masser af succes.

En karriere, Jungersen har fulgt på tæt hold som journalist og anmelder i godt 25 år og fulgt som regulær Larsen-fan i næsten 50!

Fulgt gennem masser af koncerter, adskillige anmeldelser og enkelte interviews med den gode Kim fra Nordvest.

Talkshowet om Kim suppleres af et udvalg fra Kim Larsens gigantiske sangbog – sunget og spillet af Steffen Jungersen selv og guitaristen Jesper Søeborg.

Praktisk info

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00.

Pris 100 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 120 kr. Her kan du købe billetter online.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Følg os på Facebook

Så mange oplevelser
har vi på siden lige nu

Husk også byens scener – se eksempelvis…