Grøn Koncert i Næstved

Når Grøn Koncert kommer til Næstved den 28. juli 2018, bliver det med Aqua, D-A-D, Lukas Graham, Phlake, Suspekt, Joey Moe og Cisilia på plakaten. Nedtællingen er allerede i gang.

Koncertpladsen åbner kl. 13.00 og lukker kl. 21.30. I mere end tre årtier har Grøn Koncert hver sommer skabt fest, glæde og mangfoldige møder for tusindvis af koncertgæster. Med Grøn Koncert er det lykkedes at skabe et velgørende kulturarrangement til gavn for mennesker med muskelsvind kombineret med Tuborgs passion for fest og festivaller.

Overskuddet fra alle koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for at skabe livskvalitet for mennesker med muskelsvind og deres pårørende. Grøn Koncert har gennem årene lagt det økonomiske fundament for, at Muskelsvindfonden kan styrke de enkeltpersoner og familier, der har muskelsvind inde på livet. Desuden er der skabt en frivillighed, der emmer af mangfoldighed.

Tuborg og Muskelsvindfonden har med Grøn Koncert skabt en afgørende synlighed for mennesker med et handicap og en grobund for Muskelsvindfondens vision – et samfund med plads til forskelle.

Følg os på Facebook

Følg os på Instagram

Antal aktive oplevelser

Aktive oplevelser lige nu: 220

Husk også byens scener – se eksempelvis…

Find Arrangement