25. juli: Grøn Koncert i Næstved

  • Start dato:
    25. juli 2020
  • Tidspunkt:
    13:00 - 00:00
  • Sted:
    Holsted Nord – Ringstedgade/Holsted Avenue, 4700 Næstved

Grøn Koncert kommer til Næstved igen i 2020 – helt nøjagtigt den 25. juli.

I Næstved holder Grøn til ved Holsted Nord – Ringstedgade/Holsted Avenue, Næstved.
Pladsen åbner kl. 13.00 og lukker igen kl. 21.30.

I mere end tre årtier har Grøn Koncert hver sommer skabt fest, glæde og mangfoldige møder for tusindvis af koncertgæster. Med Grøn Koncert er det lykkedes at skabe et velgørende kulturarrangement til gavn for mennesker med muskelsvind kombineret med Tuborgs passion for fest og festivaller.

Overskuddet fra alle koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for at skabe livskvalitet for mennesker med muskelsvind og deres pårørende. Grøn Koncert har gennem årene lagt det økonomiske fundament for, at Muskelsvindfonden kan styrke de enkeltpersoner og familier, der har muskelsvind inde på livet. Desuden er der skabt en frivillighed, der emmer af mangfoldighed.

Tuborg og Muskelsvindfonden har med Grøn Koncert skabt en afgørende synlighed for mennesker med et handicap og en grobund for Muskelsvindfondens vision – et samfund med plads til forskelle.