Gårdbutikker i Næstved Kommune

  • Tidspunkt:

Danske jordbær, nyopgravede kartofler, gulerødder med top, frisklagte gårdæg. I Næstved er vi så heldige, at vi er omringet af masser af små, hyggelige gårdbutikker, som sælger sommerens frugt og grønt. Mange har endda indført MobilePay. Her får du det forkromede overblik over gårdbutikker i Næstved Kommune. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du kender til en gårdbutik, der mangler.

Gårdbutikken
Hanne og Jens Pedersen
Karrebækvej 768
4736 Karrebæksminde
Tlf. 26512978 / 55442924
Åbningstider: 1. april – 15. august kl. 8-20, 16. august – 31. marts kl. 8-19. Ring i forvejen, hvis du vil besøge den uldne afdeling.

Salg af grønsager – heraf er noget økologisk. I butikken findes også frosset Frieserlammekød, vin, chokolade, karameller, honning, økologisk syltetøj fra Strynø, økologisk æblemost fra Fejø økologiske får/ged oste fra Knuthenlund, rapsolie fra Morsø, Hybenprodukter fra Nordjylland.  I den uldne afdeling sælges sweatere, undertøj (noget økologisk), plaider, sokker, hjemmesko, alt i uld, yderligere kjoler og bluser i hør fra Dalia samt håndlavet sæbe fra Munkholm m.m.

Klintemarksgård
Else og Lars Weber Rasmussen
Klintemarksvej 13, Tybjerg, 4160 Herlufmagle
Tlf. 23954798
www.klintemarksgaard.dk

Salg af garn, uld samt uldprodukter af uld fra egne dyr. Salg af økologisk okse-, svine- samt lammekød. Gottlandske Pelsfår, Spælsau, Finulds får, Merino får samt Mohair geder og Alpacka. Islandske følhopper.

Egesgave Brugskunst
Adresse: Karrebækvej 500, 4700 Næstved
Tlf: 23 96 52 33
Åbningstider: 10–17

Salg af brugskunst og interiør til hjemmet i nordisk, romatisk eller fransk vintage stil.

Chicago Gårdbutik
Præstø Landevej 9, 4700 Næstved
Tlf: 40 18 72 97
Åbent den 1. søndag i hver måned kl. 11-15. Tjek gårdbutikkens facebookside for øvrige åbningstider.

I gårdbutikken forhandles brugskunst, grønt og blomster.

Kongebryg Gårdbutik
Kasernevej 21
4700 Næstved

Sælger bryggeriets eget øl, økologisk, italienske sodavand, snacks, gavekurve, gaveæsker og gavekort.

Langholmfrugt Gårdbutik
Risbyvej 6
4750 Lundby
Tlf: 40 38 67 64

Sælger æbler, pærer, blommer, honning, kirsebærsaft og most. Frugterne kan for det meste købes og selv-plukkes i sæsonen (august til februar), men mosten kan købes hele året.

Thomasminde Gårdbutik
Tyvelsevej 83
4171 Glumsø
Tlf: 40 83 63 02
Åbningstider: Dagligt kl. 9-19

Gårdbutikken ligger lige uden for Sandby – her produceres jordbær, kartofler, ærter og løg, som også er de væsentligste grøntsager, der bliver solgt i gårdbutik. Der bliver også solgt blomkål, spidskål, asier mm. Gårdbutikken starter op hvert år i start-midt maj, når de første nye kartofler er klar, og lukker omkring 1. oktober.
Alle varerne er af bedste kvalitet – jordbær, kartofler og ærter bliver plukket og gravet op samme dag, som de sælges.

Tvedemose Champignon
Tvedemose
Tvedemosevej 2, Snesere
4750 Lundby
Tlf: 5594 2400
www.tvedemose.dk

Tvedemose Champignon blev startet af den nuværende ejer Jens Christian Hansens far, farfar og morbror i 1963. Gennem 50 år og tre generationer har Familien Hansen på Tvedemose oparbejdet en særlig viden om dyrkning og forarbejdning af champignoner. I dag er det en stor virksomhed med over 40 ansatte. I gårdbutikken kan du købe: Champignon, Kejserhatte, Portobello, Enoki

Urte-butikken
Jytte Doll Nielsen
Kristiansholmsvej 5, Skafterup Mark
4262 Sandved
Tlf. 22 32 91 15
Åbningstider: Fredag, lørdag og søndag kl. 12-16.

Urte-Butikken ejes af Jytte Doll Nielsen, der driver et lille krydderurte-gartneri med planter af allerbedste kvalitet. Her dyrkes alle de klassiske krydderurter og også nyheder fra urternes verden, ligesom de “glemte” krydderurter kommer på banen igen. Krydderurterne dyrkes i den sjællandske muld og passes og plejes med håndkraft – de sælges afskårne i bundter og med rod i små, store og ekstra-store potter.

Rohave gårdbutik
Strandbakken 142
Klinteby
4700 Næstved
Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 9-15.30, Torsdag kl. 9-14, fredag kl. 9-12.30

Et økologisk landbrug drevet af mennesker med nedsat funktionsevne.  Rohavegård har mange aktiviteter, heriblandt egen produktion af diverse produkter, som de også sælger. Udover fokus på økologi  har gårdbutikken et stort fokus på, at produkterne er af den bedste kvalitet og smagen er i top. Der sælges gris, kalv, lam, grøntsager og brænde.

Petershave
Øllemosevej 10
4250 Fuglebjerg
Tlf.: 42 29 15 16
Åben hver lørdag kl. 11-15.

Petershave ligger dejligt ude på landet i det naturskønne område ved Tystrup-Bavelse søerne i trekanten mellem Ringsted, Næstved og Sorø. Et lille landbrug med ca. 21 ha som dyrkes økologisk. Der sælges sortbrogede gammel dansk landrace-gris, gotlandsk lam ca. 6 mdr., jersey stud, gammel dansk landracegås ca. 6 mdr., luksusand ca. 5-6 mdr.

Følg os på Facebook

Følg os på Instagram

Antal aktive oplevelser

Aktive oplevelser lige nu: 238

Husk byens mange seværdigheder – eksempelvis…

Husk også byens mange andre seværdigheder – eksempelvis…

Husk også byens mange seværdigheder i bylivet

Husk også byens mange seværdigheder i naturen

Husk også byens mange udstillinger

Husk også byens musik-oplevelser

Husk også byens foredrag – eksempelvis på…

Husk også byens sportsoplevelser

Husk også byens mange seværdigheder til børn

Find Arrangement