Børnebøger, kaffe og croissanter

  • Start dato:
    5. marts 2020
  • Tidspunkt:
    19:30 - 21:00
  • Hjemmeside:
  • Sted:
    Næstved Bibliotek, Kvægtorvet 4-6, 4700 Næstved
Kom til en inspirerende café-aften for voksne med fokus på børnelitteraturen til de 5-9 årige netop nu.

Undersøgelsen ”Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik” viste desværre, at flere og flere børn dropper bogen til fordel for de sociale medier.

På Næstved Bibliotek har vi igennem de senere år arbejdet målrettet med at inspirere børn og unge til at holde fast i læsningen igennem vores Åben Skole tilbud til Næstved Kommunes folkeskoler. Heldigvis pegede børnene i undersøgelsen selv på de voksne omkring dem som vigtige inspirationskilder og igangsættere, når de skulle vælge gode bøger at læse.

Derfor vil vi i løbet af det næste års tid invitere forældre, bedsteforældre og andre voksne omkring børnene til en række arrangementer med fokus på børnelitteraturen: Hvilke børnebøger har I selv haft gode oplevelser med? Hvordan ser børnelitteraturen ud i dag? Hvad er der kommet til netop dit barns aldersgruppe? Og hvor finder du bøgerne på biblioteket?

Med arrangementerne ønsker vi at være med til at bringe læselyst, læseglæde og det at være sammen om en god historie ud i alle hjem. Vi vil gerne være med til at klæde de voksne på til at blive gode læse-ambassadører for børnene.

Denne aften er for voksne omkring de 5-9 årige børn – både forældre, bedsteforældre og andre interesserede.

Der vil være mulighed for at blive oprettet som låner på biblioteket efter oplægget. Husk sundhedskort!

Vi serverer kaffe og croissanter undervejs.

Praktisk info

Gratis – tilmelding på bibliotekets hjemmeside