3. etape af PostNord Danmark Rundt starter i Næstved i 2018

Når den 28. udgave af PostNord Danmark Rundt køres 1.-5. august 2018, skydes 3. etape i gang ved Bredstræde P-plads og Havnegade i Næstved.
Ruten den 3. august er 174,5 km lang og går fra Næstved til Vordingborg.

Etapen fra Næstved går blandt andet forbi Gavnø, Vester Egesborg og Mogenstrup.

”Vi er stolte over, at 3. etape af PostNord Danmark Rundt starter i Næstved til sommer. Sådan en stor event er med til at sætte Næstved Kommune på Danmarkskortet, og vi får en unik mulighed for at vise vores mange kvaliteter frem for alle dem, der kigger forbi,” siger Næstveds borgmester Carsten Rasmussen.

Der er da også lagt op til den helt store festdag i Næstved den 3. august med underholdning fra kl. 11.30 og masterstart kl. 13.

Løbsdirektør Jesper Worre siger om ruten:

”3. etape fra Næstved til Vordingborg køres i varieret terræn med mange små og kringlede veje. Blandt andet venter der rytterne en fire kilometer lang grusvej op forbi GeoCenter Møns Klint. Det bliver vildt og underholdende at følge.”

Se ruten på GPS-kort her.

Selve cykelløbet starter den 1. august i Aalborg og slutter den 5. august på Frederiksberg. I alt 785 kilometer venter de forventeligt 20 deltagende hold i PostNord Danmark Rundt 2018.

 

Følg os på Facebook

Følg os på Instagram

Antal aktive oplevelser

Aktive oplevelser lige nu: 238

Husk også byens scener – se eksempelvis…

Find Arrangement