Forberedende Voksenundervisning (FVU)
Bliv bedre til dansk og matematik med dette gratis tilbud i Center for Arbejdsmarked. På denne side kan du se en video, der forklarer, hvad du får ud af et FVU-forløb.
Få undervisning i dansk og matematik med erfarne undervisere
Der kan være mange grunde til, at du gerne vil blive bedre til at læse, skrive og regne. Måske det er svært at søge jobs eller du gerne vil tage en uddannelse, der kræver et afgangsbevis? Se videoen nedenfor og bliv klogere på, hvad et forløb med Forberedende Voksenundervisning kan hjælpe dig med.
Hvor foregår testen til Forberedende Voksenundervisning?
Inden du kan begynde på undervisning i dansk og matematik, skal du tage en test for at se hvilket trin, du skal starte på. Testen får du lavet i Center for Arbejdsmarked afd. Birkebjergparken, lokale 20.017. Kontakt din sagsbehandler inden, du møder op. De skal oprette en plads til dig.
Testen foregår:
- Mandage 12-13:30
Spørg i receptionen, hvis du ikke kan finde lokalet.
Ring til os
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Hos kontaktcentret kan du få svar på spørgsmål eller hjælp til selvbetjening. Du kan også vælge at tale med vores talerobot KIRI, som tager telefonen hele døgnet.
Har du spørgsmål?
Du kan kontakte FVU-koordinator Randi Frederiksen eller din sagsbehandler i Jobcenter Næstved.
Afprøv dine danskfærdigheder i STARs lille selv-test
STAR har udviklet en selv-test til danskfærdigheder. Du skal i testen svare på så meget du kan på 10 min.
Hvis testresultatet viser, at du har behov for den grundige FVU dansk-screening, kan du tale med din sagsbehandler, eller henvende dig i Åben vejledning for at blive tilmeldt.
Alle med behov for opkvalificering i dansk og matematik har ret til gratis kurser.