Besøg Havnebutikken i Boderne

næstved havnebutik

Hvordan skaber vi en ny bydel på havnen i Næstved?

Hvis du har svaret på det, idéer, input, strøtanker eller noget helt femte, så kig ned i Næstved Kommunes nye havnebutik på Sct. Peders Kirkeplads 8 i Næstved.

Her har du mulighed for at tegne og fortælle og sågar bygge sine idéer i LEGO. Der er også mulighed for at se billeder af de idéer, der allerede er kommet. Knap 500 borgere har allerede været forbi.

Havnebutikken er bemandet af medarbejderne fra kommunens Plan-afdeling. De bliver så glade for at se idérige og nysgerrige borgere, at de meget gerne byder besøgende på både kaffe og kage.

Havnebutikken er åbnet, fordi Næstved Byråd er i fuld gang med at undersøge, hvordan vi skaber en helt ny bydel på havnen i Næstved. For at projektet bliver så godt som muligt, gælder det om at få borgernes besyv med, og netop derfor er havnebutikken åbnet.

Kom og besøg butikken hver onsdag kl. 10-15 i juni og august.