Rønnebæksholm

Omgivet af grønne marker, høje træer og en lille sø med svaner står den rank og flot. Den gamle, hvide hovedgård Rønnebæksholm.

Hovedgården – eller kulturcentret som det i dag er – ligger i Rønnebæk i udkanten af Næstved by. Især folk med interesse for kunst valfarter til Rønnebæksholm, som tilmed får besøg af kulturministeren i ny og næ.

Men Rønnebæksholm er mere end smukke malerier og fascinerende udstillinger. Året rundt byder stedet på et væld af forskellige kulturelle arrangementer, som alle er forankret i historien.

Rønnebæksholm er da også et levende stykke danmarkshistorie, som går helt tilbage til middelalderen. Stedet nævnes første gang i 1321. Hovedbygningen er opført i 1734 og ombygget flere gange siden. Den danske forfatter og digter N.F.S Grundtvig havde sin gang på Rønnebæksholm, hvor han skrev nogle af sine berømte salmer. Besøgende kan i dag nyde det danske vejr på Grundtvigs digterpavillon Venligheden.

Børn og forældre kan også besøge kunstværkstedet, hvor der bliver afholdt forskellige undervisningsforløb og workshops. Værkstedet findes i det gamle herregårdskøkken og det smukke, lyse ”Maries rum”, hvor godsfruen Marie Toft i midten af 1800-tallet holdt ulovlige vækkelsesmøder. Værkstedet holder åbent alle weekender i udstillingens åbningstid. Her er gratis entré for børn og voksne, og i Maries rum kan man spise sin medbragte mad.

 

VIDSTE DU AT

… selveste Grundtvig har boet på Rønnebæksholm fra år 1851-1854?

 

Følg os på Facebook

Følg os på Instagram

Antal aktive oplevelser

Aktive oplevelser lige nu: 174

Husk også byens scener – se eksempelvis…

Find Arrangement