Herlufsholm

Tankerne ledes hurtigt mod Harry Potters magiske univers, når vejen lægges forbi Herlufsholm Skole. De kæmpemæssige og meget velholdte bygninger vidner om et stykke levende Danmarkshistorie.

Helt tilbage i år 1135 var stedet et kloster, men i 1565 forvandlede adelsmanden Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye klosteret til en kostskole for egnede og motiverede unge mennesker.

Danmarks største kostskole

I dag er Herlufsholm Danmarks største kostskole. Skolen tilbyder pladser til kostelever og til dagelever. I dag er 287 af de ca. 645 elever kostelever. Eleverne kan gå på skolen fra 6. klasse til 3.g. Foruden den almindelige grund og studentereksamen, tilbyder Herlufsholm også en international grundskole og studentereksamen samt sommerskole.

I bybilledet er det let at genkende elever fra Herlufsholm – de såkaldte herlovianere – fordi de bærer skoleuniform. Farvetemaet er mørkegrå og mørkeblå, og eleverne kan vælge mellem cardigan, pull overs og trøjer med V-udskæring, pigerne kan vælge mellem nederdel og bukser, og det er valgfrit om man vil bære det karakteristiske Gøye-slips. Hvert år afholder Herlufsholm Skole traditionen tro en række fester, der er med til at understrege skolens historie og rødder: Fugleskydning, vildtaften, komediebal, julebal, trolledag, maskebal, Gøyebal og koncertbal.

Besøg Herlufsholm

For offentligheden kan kostskolen opleves indefra ved arrangerede rundvisninger, mens madpakken kan nydes i det fri. I en smuk symfoni danner Herlufsholmskoven og Susåen en naturskøn ramme om de historiske bygninger.

Glem ikke at gå forbi Herlufsholm Kirke, som er åben for offentligheden og ligger ved siden af kostskolen. Kirken stammer fra omkring år 1200 og rummer mange klenodier, bl.a. en skulptur af alabast, som forestiller Birgitte Gøye og Herluf Trolle.

www.herlufsholm.dk

Følg os på Facebook

Følg os på Instagram

Antal aktive oplevelser

Aktive oplevelser lige nu: 174

Husk byens mange seværdigheder – eksempelvis…

Husk også byens mange andre seværdigheder – eksempelvis…

Husk også byens mange seværdigheder i bylivet

Husk også byens mange seværdigheder i naturen

Husk også byens mange udstillinger

Husk også byens musik-oplevelser

Husk også byens foredrag – eksempelvis på…

Husk også byens sportsoplevelser

Husk også byens mange seværdigheder til børn

Find Arrangement